Business i Haderslev: Fremgang i erhvervsmåling og nye muligheder ved Skrydstrup
September 2026 blev en måned, hvor Haderslev Kommune fik dokumenteret fremgang i virksomhedernes vurdering af kommunen, samtidig med at erhvervslivet satte fokus på arbejdskraft, forsvarsrelaterede muligheder og den fremtidige erhvervsservice. Månedens mest konkrete erhvervsudmelding kom fra Dansk Industri, som placerede Haderslev Kommune som nummer 36 i den årlige måling af lokal erhvervsvenlighed – 16 pladser højere end året før.
Kort overblik
September havde et tydeligt erhvervspolitisk tyngdepunkt. Dansk Industris måling viste fremgang på flere områder, blandt andet kommunal administration, infrastruktur og energi, digital erhvervsservice, mobilitet og mulighederne for at drive klimavenlig virksomhed. Resultaterne gav virksomhedernes vurderinger en central plads i debatten om, hvor Haderslev Kommune fungerede bedre, og hvor der fortsat var behov for at styrke rammerne.
Den 16. september samlede Haderslev Erhvervsråd virksomheder, politikere og andre centrale aktører til Erhvervsdebat 2026. Debatten handlede om, hvordan Haderslev kunne videreudvikles som erhvervskommune, og hvordan kommunen og erhvervslivet kunne vurdere, om erhvervsservicen reelt lykkedes. Arrangementet knyttede dermed månedens tal til en lokal drøftelse af den praktiske virksomhedskontakt.
Forsvarssektoren fyldte også i billedet af kommunens erhvervsmuligheder. Virksomheden Fire Point havde planer om at etablere forsvarsproduktion ved Vojens tæt på Flyvestation Skrydstrup, mens planerne om Basen – et center for erhverv, uddannelse og formidling ved Skrydstrup – blev fremhævet som relevante for områdets udvikling. Samtidig blev manglen på kvalificeret arbejdskraft peget ud som en mulig begrænsning for nye investeringer.
- Haderslev Kommune rykkede 16 pladser frem til en 36. plads i Dansk Industris måling.
- Kommunens placering inden for kommunal administration forbedredes fra nummer 37 til nummer 18.
- Infrastruktur og energi gik frem fra nummer 41 til nummer 31.
- Virksomhedernes vurdering af mulighederne for klimavenlig drift steg fra nummer 55 til nummer 15.
- Den 16. september blev Erhvervsdebat 2026 afholdt med fokus på erhvervsservice og kommunens fremtid som erhvervskommune.
Erhvervsvenligheden rykkede frem i DI’s måling
Dansk Industris måling placerede Haderslev Kommune på en 36. plads blandt landets kommuner. Det var en fremgang på 16 pladser sammenlignet med året før. Målingen byggede blandt andet på virksomhedernes vurderinger af kommunens rammer og service, og resultatet gav derfor et konkret billede af, hvordan lokale virksomheder oplevede vilkårene for at drive virksomhed i kommunen.
Den største fremgang lå på området kommunal administration. Her gik Haderslev Kommune fra nummer 37 til nummer 18. Fremgangen omfattede den del af kommunens arbejde, som virksomheder møder i den løbende kontakt med forvaltningen. For erhvervslivet havde det betydning, fordi hurtigere og mere tilgængelig administration kunne mindske den tid, virksomheder brugte på offentlige processer.
Byggesagsbehandlingen stod også stærkt i målingen. Haderslev Kommune blev placeret som nummer ni både på virksomhedernes vurdering af byggesagsbehandlingen og på de faktiske sagsbehandlingstider. Kommunens hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning blev placeret som nummer 12. Det var særligt relevant for virksomheder, der skulle etablere, udvide eller ændre bygninger og anlæg.
På digital erhvervsservice gik kommunen fra nummer 63 til nummer 22. Udviklingen pegede på, at virksomhederne i højere grad vurderede de digitale kontakt- og serviceløsninger positivt end året før. Den digitale adgang havde lokal betydning for både mindre virksomheder og større virksomheder, fordi den kunne gøre det lettere at finde information, indsende materiale og følge kommunale sager.
Infrastruktur, mobilitet og klimavenlig drift
Haderslev Kommunes placering inden for infrastruktur og energi forbedredes fra nummer 41 til nummer 31. Infrastruktur havde en direkte betydning for virksomheder med behov for stabile transportforhold, vareleverancer og adgang til medarbejdere. For Haderslev Kommune, der både omfattede byområder, Vojens og større geografiske afstande mellem virksomheder og arbejdspladser, var mobilitet et centralt erhvervsvilkår.
Mobilitet blev placeret som nummer 13 i målingen mod nummer 39 året før. Resultatet viste en markant forbedring i virksomhedernes vurdering af området. Mobilitet handlede ikke kun om transport af varer, men også om medarbejdernes mulighed for at komme til og fra arbejdspladser. Det gjorde placeringen relevant for virksomheder, der skulle rekruttere fra et større geografisk område end den nærmeste by.
Virksomhedernes vurdering af mulighederne for at drive klimavenlig virksomhed steg fra nummer 55 til nummer 15. Den forbedring gav lokale virksomheder et bedre vurderet udgangspunkt for at arbejde med energi, transport og andre klimarelaterede forhold. Det havde også betydning for virksomheder, der skulle dokumentere klimaindsatser over for kunder, leverandører eller samarbejdspartnere.
Fremgangen på disse områder ændrede ikke ved, at erhvervslivet fortsat havde behov for konkrete rammer og gennemførlige løsninger. Infrastruktur, mobilitet og klimavenlig drift blev først værdifulde for virksomhederne, når de kunne mærkes i hverdagen gennem adgang til transport, energi, arealer og medarbejdere. Derfor blev målingens resultater især relevante som pejlemærker for kommunens videre prioriteringer.
Vojens og Skrydstrup fik en central erhvervsrolle
Vojens- og Skrydstrup-området blev fremhævet som et sted, hvor forsvarsrelaterede investeringer kunne skabe nye erhvervsmuligheder. Fire Point havde planer om at etablere forsvarsproduktion ved Vojens tæt på Flyvestation Skrydstrup. Placeringen kunne give virksomheden adgang til et område med en eksisterende forsvarsrelateret infrastruktur og samle kommunens erhvervspolitiske opmærksomhed om en mere specialiseret del af industrien.
Planerne blev sat ind i en større national sammenhæng, fordi et politisk flertal havde afsat 29 mia. kr. til at udvide den danske F-35-flåde fra 27 til 43 fly. Den nationale beslutning var ikke i sig selv en garanti for lokale ordrer, men den blev fremhævet som en mulighed for leverandører i og omkring Haderslev Kommune. For lokale virksomheder kunne det især være relevant, hvis de kunne levere produktion, service eller tekniske kompetencer til forsvarssektoren.
Basen, som var planlagt som et center for erhverv, uddannelse og formidling ved Skrydstrup, blev samtidig omtalt som et vigtigt element i områdets udvikling. Et center med de funktioner kunne skabe en tættere forbindelse mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og de kompetencer, som forsvarsrelaterede aktiviteter krævede. Den lokale betydning lå derfor ikke kun i nye produktionsfaciliteter, men også i muligheden for at opbygge et miljø omkring uddannelse og rekruttering.
Arbejdskraften blev udpeget som den store udfordring, hvis investeringerne skulle omsættes til varige arbejdspladser. Kommunen, uddannelserne og virksomhederne skulle derfor skabe tydelige veje ind i tekniske og faglærte job. For Haderslev Kommune gjorde det erhvervsudvikling og arbejdsmarkedspolitik tæt forbundne: Nye virksomheder kunne kun udvide, hvis der samtidig var medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer.
Erhvervsdebatten samlede virksomheder og kommune
Haderslev Erhvervsråd afholdt Erhvervsdebat 2026 den 16. september. Arrangementet samlede lokale virksomheder, politikere og centrale aktører om spørgsmålet om, hvordan Haderslev kunne videreudvikles som en stærk erhvervskommune. Debatten gav virksomhederne en direkte anledning til at forholde sig til kommunens service og til at drøfte, hvordan resultaterne fra erhvervsvenlighedsmålingen skulle omsættes til handling.
Et hovedspørgsmål var, hvad god erhvervsservice var, og hvordan kommunen og erhvervslivet kunne se, om samarbejdet lykkedes. Det gjorde dialogen mere konkret end en generel drøftelse af vækst. For virksomhederne handlede erhvervsservice blandt andet om adgang til kommunen, svar på henvendelser, byggesager, planlægning og hjælp til at finde vej gennem offentlige krav.
Debatten fandt sted kort efter offentliggørelsen af Dansk Industris måling. Derfor kom den til at ligge i forlængelse af en dokumenteret fremgang, men også med en opgave om at fastholde forbedringerne. En højere placering kunne ikke stå alene. Den skulle følges af fortsat opmærksomhed på de områder, hvor virksomhederne vurderede kommunen lavere, og på de konkrete processer, som virksomhederne mødte i hverdagen.
For Haderslev Kommune havde arrangementet også betydning som en platform for at koble erhvervspolitik med lokale udviklingsprojekter. Forsvarsproduktion, uddannelse, mobilitet og kommunal service var forskellige emner, men de var indbyrdes afhængige. Virksomheder havde brug for både arealer, transportmuligheder, medarbejdere og en kommune, der kunne håndtere sagerne effektivt.
September satte arbejdskraft og gennemførelse på dagsordenen
Månedens erhvervsbillede viste, at Haderslev Kommune stod med både forbedrede rammevilkår og en konkret rekrutteringsudfordring. DI-målingen viste fremgang i kommunal administration, mobilitet, digital service og klimavenlig drift. Samtidig pegede debatten om Skrydstrup og forsvarsproduktionen på, at nye investeringer ville kræve flere medarbejdere med tekniske og faglærte kompetencer.
Det gjorde uddannelse til en erhvervspolitisk nøgle. Hvis lokale virksomheder skulle levere til forsvarsrelaterede aktiviteter eller udnytte nye industrielle muligheder, skulle de kunne rekruttere medarbejdere med kompetencer inden for blandt andet produktion, teknik og vedligehold. Uddannelsesinstitutionernes rolle blev derfor ikke begrænset til undervisning; de var en del af den lokale infrastruktur for virksomheders vækst.
Kommunens stærke placering på byggesagsbehandling og den markante fremgang på digital erhvervsservice var relevante for etableringer og udvidelser. Virksomheder, der skulle investere, havde behov for tydelige processer og forudsigelig myndighedsbehandling. Den lokale erhvervsdebat handlede derfor både om at tiltrække nye aktiviteter og om at sikre, at eksisterende virksomheder kunne udvikle sig uden unødige administrative barrierer.
September 2026 gav dermed et samlet billede af en kommune, hvor erhvervslivets vurdering var forbedret, men hvor de næste skridt lå i at omsætte fremgangen til konkrete resultater. Det gjaldt især i forbindelsen mellem erhvervsservice, infrastruktur, uddannelse og arbejdskraft. For virksomhederne var det disse forhold, der afgjorde, om forbedrede placeringer også blev til bedre muligheder for at investere og skabe arbejdspladser.
